22 Settembre Lyrics in Danish by Ultimo

Squarciagola er et interessant ord, der bogstaveligt talt betyder "at flænse halsen". Det bruges i udtrykket "ridere a squarciagola", som betyder at grine meget højt eller "grine for fuld hals".

I sangen bruger Ultimo det til at beskrive folk, der er blevet ekskluderet, men som stadig formår at grine højt og ubekymret. Det er et levende og billedligt udtryk, der viser en stærk følelse af modstandsdygtighed og glæde på trods af modgang.

I “22 Settembre” møder vi en fortæller, der hellere vil leve tæt på livet end at vente på det perfekte øjeblik. Han siger: “Preferisco vivere” [Jeg foretrækker at leve] og “Preferisco stringere / Che lasciare perdere” [Jeg foretrækker at holde fast frem for at give slip]. Livet beskrives som en rejse, der “non chiede il permesso mai a me” [aldrig beder mig om lov]. Det er en enkel, men ret stædig idé: Man kan ikke altid bestemme, hvad der sker, så man må tage livet, som det kommer. Selv gamle overbevisninger må gerne forsvinde, så nye kan bygges med nye ord.

Sangen har også en mere personlig og lidt drømmende side. Fortælleren beder en anden om at komme tæt på og fortælle en hemmelighed, mens han husker sig selv i en park sige: “mostra quanto vali” [vis, hvad du er værd]. Han nægter at blive knust, hvis en drøm ikke går i opfyldelse, og vælger et enkelt minut frem for “quel treno che / Porta nel futuro” [det tog, der fører ind i fremtiden]. Den 22. september vil han vende tilbage til et bestemt sted, som den anden person forstår, men han kan ikke blive der nu. I stedet vil han rejse sig, gå videre og synge “in pieno inverno / Per dar la primavera” [midt om vinteren for at give foråret]. Det er en smuk og lidt storslået idé, men sangen tør godt sige den højt: Musikken skal ikke kun fortælle om livet, den skal hjælpe mennesker med at finde en vej frem.