Nasip betyder det, man får tildelt af skæbnen, altså ens lod, chance eller del i livet. I sangen bruges ordet i udtrykket "nasibimi aldım", som kan forstås som, at fortælleren har fået sin del af erfaringerne og ikke længere lader sig narre af løfter og eder.
I “İnceden İnceden” synger Tuğba Yurt til en person, der kommer tilbage for sent. Fortælleren spørger køligt: “Geri dönmek için geç kaldın” [du kom for sent tilbage] og “Sıra sende, üzüleceksin” [nu er det din tur til at blive ked af det]. Hun tvivler på, hvad forholdet egentlig gav hende: “Varlığınla ne kazandırdın?” [hvad fik jeg ud af, at du var her?] og “Yokluğunla ne kaybettiriceksin?” [hvad mister jeg ved, at du ikke er her?]. Det er både stædigt og lidt spidst, som om den anden endelig får lov til at mærke konsekvenserne.
Da personen foreslår at prøve igen, svarer hun: “‘Gel deneyelim’ diyorsun, olur mu yeniden?” [du siger: “Kom, lad os prøve”, men kan det virkelig blive igen?]. Ordene “inceden inceden” betyder her noget i retning af “lidt efter lidt” eller “på en fin, næsten umærkelig måde”: hans løfter kærtegner hendes sjæl, men hun hopper ikke på dem. “Kanmam be oğlum, neler gördüm neler” [jeg lader mig ikke narre, min ven, jeg har set lidt af hvert] lyder kontant og næsten drilsk. Hun siger også, at hun har fået sin del af alle løfterne, “Nasibi aldım, tüm yeminlerden” [jeg har fået nok af alle ederne]. Hun binder ikke længere sit liv til ham, men ser fremad, mens selv en sten på hendes vej ikke skal stoppe hende.