Tukehduttaa betyder 'at kvæle'. Det er et stærkt og dramatisk verbum, der ikke ofte findes i sangtekster.
I sangen bruges det til at beskrive, hvordan fortiden og uforløste følelser kan kvæle og forhindre en i at leve fuldt ud. Det skaber et levende billede af den smerte og stagnation, der opstår, når man holder fast i det, der burde slippes.
Stella, en kunstner fra Finland, synger om den svære beslutning at give slip på fortiden og en relation, der ikke længere tjener en. Sangen, "Piste" (som betyder "punktum" på dansk), handler om at sætte et punktum og komme videre, selv når det føles ubehageligt.
Teksten taler om at "puste ild til et døende glødende kul" ("Kun puhalletaan tulta tähän sammuvaan hiileen"), hvilket kun kvæler dem med røg. Det er en stærk metafor for at holde fast i noget, der allerede er ved at dø. Stella synger, at det er modigere at give op ("Rohkeempaa on luovuttaa") end at blive ved med at kæmpe. Hun gentager, at alt allerede er set, og det er derfor, hun sætter et punktum ("Kaikki on jo nähty, siksi pisteen nyt teen"). Det handler om at anerkende, at selvom minderne er der, skal man ikke lade dem forhindre en i at leve. Det er en sang om at finde styrken til at sige farvel og tillade sig selv at glemme, selv når kroppen stadig husker, hvordan den fletter sig sammen med den anden person ("Kyllä minä tiedän, kuinka kehomme kietoutuu").