Pür caka er et udtryk, der betyder 'pralende' eller 'fuld af pral'. Det beskriver en person, der er meget selvsikker og viser sig frem.
I sangen bruger Sinan Ceceli udtrykket til at beskrive en tidligere version af sig selv, der 'har pralet og solgt sig selv' overalt. Det er et farverigt og lidt slang-agtigt udtryk, der giver sangen en legende tone og viser en udvikling i karakteren.
I “O La La” møder vi en person, der nægter at lade sig definere af rygter eller førstehåndsindtryk. “Bak bana, gözü kara” [se på mig, jeg er frygtløs] og “Aldanma duyduklarına” [lad dig ikke narre af det, du har hørt] lyder som en direkte udfordring. Fortælleren indrømmer også, at han eller hun har “Pür caka, sata sata, gezmişim orda burda” [gået rundt med masser af attitude og pralet hist og her]. Men det er ikke hele sandheden: “Ne göründüğüm gibiyim, ne sandığın kişiyim” [jeg er hverken, som jeg ser ud, eller den person, du tror, jeg er]. Det tyrkiske udtryk “burnum havada” betyder at være snobbet eller gå med næsen i sky, og her afviser fortælleren netop den beskrivelse. “İnanmam masallara” [jeg tror ikke på eventyr] gør tonen kontant og lidt fræk.
Så vender sangen sig mod en invitation. “Kalk artık gel yanıma” [kom nu, rejs dig og kom hen til mig] bliver gentaget, mens fortælleren lover, at det ikke er tom snak: “Vaad etmem ben boşuna” [jeg lover ikke noget uden grund]. Billedet af et bal, hvor “Baloya maske şartı koymuş herkes aslında” [alle i virkeligheden har gjort en maske obligatorisk], passer perfekt til sangens mistillid til facade og sladder. Samtidig lover fortælleren en overraskelse ved daggry: “Uyanınca sabaha, sürprizim var” [når du vågner til morgenen, har jeg en overraskelse]. Og “Kimse de yok bu aura” [ingen andre har denne aura] er herligt selvsikkert. Omkvædets “O la la” gør hele invitationen til en legende, flirtende udfordring, hvor den anden bare skal holde op med at lytte til alle de andre og komme tættere på.