Aggrovigliare betyder at 'filtre' eller 'vikle ind'. Det er et interessant ord, fordi det beskriver en handling, der kan være både fysisk og metaforisk.
I sangen bruges det til at beskrive, hvordan 'certi fili del discorso si possono aggrovigliare' (visse tråde i samtalen kan filtre sig sammen). Det maler et billede af forvirring eller kompleksitet i tanker eller diskussioner, hvilket gør det til et mindeværdigt og tankevækkende ord.
Olly og JVLI bygger sangen op omkring en enkel idé: Når mennesker både vil hinanden og samtidig kun kan holde hinanden ud, er forskellen stor. Tanker og samtaler kan filtre sig sammen, men havet bliver sangens store fristed. I linjen “menomale che c'è il mare” [heldigvis er havet der] skyller havet alle tankerne væk, blander dem med himlen og lader dem forsvinde for altid. Det er et dejligt konkret billede på at få hovedet tømt. Og hvis man drømmer med åbne øjne, skal man åbenbart heller ikke lukke skodderne, for her må fantasien gerne få luft.
Det smukkeste sted er ikke nødvendigvis en hemmelig strand: “Basta che ti metti qui con me” [du skal bare sætte dig her hos mig]. Man hører fiskerne fløjte, og så kommer det muntre råd igen og igen: “E tu canta” [og du, syng], efterfulgt af et enkelt “la-la-la”. Sangen siger ikke, at problemerne kræver en stor forklaring. Den siger, at de kan løse sig “in un attimo” [på et øjeblik], når man synger sammen. Til sidst bliver venskab også beskrevet meget præcist: Den, der holder af dig, kender dine svage punkter uden at ramme dem, giver dig en stemme, når du ikke selv har én, og holder balancen, når du synker ved forstavnen. Det er både ømt og lidt komisk, især når problemerne sendes helt derned, hvor de forhåbentlig ikke kommer tilbage.