Pirando kommer fra verbet pirar, som i brasiliansk hverdagssprog betyder at blive skør, miste overblikket eller gå helt i selvsving. I sangen beskriver "a cabeça pirando" et hoved, der kører rundt af savn og søvnløshed, hvilket gør ordet levende og let at huske.
Nilson Neto og ROCA MUSIC synger om den første nat efter et brud eller en adskillelse, hvor søvnen nægter at komme. Fortælleren prøver endda melatonin, men saudade, altså det stærke savn, holder hovedet i gang: “Quem tá com saudade só sente insônia” [Den, der savner, får kun søvnløshed]. Lejligheden føles næsten klaustrofobisk, fordi væggene synes at presse sig ind på ham. Det er en enkel og lidt overdrevet detalje, men netop derfor føles den meget menneskelig.
Det sjove og triste omkvæd bygger på en plan, der mislykkes med det samme: “Eu saí de casa pra te esquecer” [Jeg gik hjemmefra for at glemme dig], men allerede på fortovet tænker han på personen igen. Selv da han endelig kommer ud af sengen, spiller der en høj sang, som den anden plejede at elske. En gåtur klokken ni om morgenen leder også tankerne tilbage til den andens høretelefoner og sange af Luan, sandsynligvis Luan Santana, som teksten nævner ved fornavn. Til sidst bliver musikken selve hukommelsen: hver sang minder ham om dem, og hver melodi, den anden hører, skal minde om ham. Forsøget på at glemme bliver altså endnu en måde at huske på.