Vacarme betyder 'larm' eller 'postyr'. Det er et stærkt ord, der beskriver en høj og forstyrrende støj, ofte forbundet med kaos eller uorden.
I sangen synger Marine: "Je reste seule Assise avec mes larmes Celles qui restent Après tout le vacarme." Her bruges 'vacarme' metaforisk til at beskrive det følelsesmæssige kaos og den tumult, der har været i hendes forhold. Det er et ord, der fanger den intense stemning af lettelse efter en svær tid.
I "Ma Faute" tager Marine os med ind i et forhold, hvor ansvaret altid lander på hende. Det er en sang om at føle sig fanget i en cyklus af skyld, selv når den anden part er den, der skaber problemerne. Hun synger "Ton verre est plein / Est-ce encore de ma faute / Si tu le vides / Ce le sera sans faute" (Dit glas er fuldt / Er det stadig min skyld / Hvis du tømmer det / Så vil det uden tvivl være det), hvilket virkelig rammer kernen i, hvordan hun føler, at hun får skylden for alt, uanset hvad der sker.
Det er hjerteskærende at høre, hvordan hun gentagne gange råber om hjælp, men kun får at vide "C'est ta faute" (Det er din skyld). Men der er også en stærk udvikling i sangen. Til sidst finder hun styrken til at sige fra: "Mais l'averse est passée / Quand j'ai claqué la porte / Sans toi / Beaux jours reviennent / Ce sera plus jamais ma faute" (Men regnvejret er forbi / Da jeg smækkede døren / Uden dig / Kommer de gode dage tilbage / Det vil aldrig mere være min skyld). Det er en fantastisk sang om at genfinde sig selv og sin egen værdi efter et svært forhold.