Luccica betyder 'glimter' eller 'skinner'. Det er et smukt og poetisk ord, der straks sætter stemningen for sangen.
I "Caruso" bruges det i den ikoniske åbningslinje: "Qui dove il mare luccica" (Her hvor havet glimter). Det maler et levende billede af det solbeskinnede Middelhav og fanger lytterens opmærksomhed med det samme, hvilket gør det til et mindeværdigt og stemningsfuldt ord at lære.
Forestil dig en gammel terrasse ved havet, hvor vinden blæser, og solen glimter på vandet. Det er her, Lucio Dalla tager os med i "Caruso". Sangen handler om en mand, der har grædt, men nu omfavner en pige og begynder at synge igen. Han synger om en kærlighed, der er så stærk, at den "scioglie il sangue dint'e vene sai" [opløser blodet i dine årer, du ved]. Det er en kærlighed, der er blevet en del af ham, en uundgåelig kæde.
Vi ser manden kigge ud over havet og forveksle fiskerbådenes lys med Amerikas nætter. Han føler smerten i musikken, men da månen kommer frem fra en sky, virker selv døden sød. Han ser ind i pigens havgrønne øjne, og en tåre triller ned, så han føler, at han drukner. Sangen taler om operaens magt, hvor drama kan forvandle dig, men to ægte øjne får dig til at glemme ordene og forvirrer dine tanker. Til sidst bliver alt andet småt, selv nætterne i Amerika, og han ser sit liv som "la scia di un'elica" [kølvandet fra en propel]. Men han tænker ikke så meget over livets afslutning; han føler sig glad og begynder at synge igen om sin store kærlighed.