Funambule betyder bogstaveligt en linedanser, altså en person, der går på en line. I sangen bruges ordet billedligt i «En funambule» for at beskrive følelsen af at balancere usikkert, mens tankerne hele tiden kredser om en tidligere kærlighed.
Louane synger om at blive ved med at tænke på en person, efter forholdet er gået i stykker. Tanken dukker op overalt: på fortove og boulevarder, under gadelygter, i mørket og endda i alle verdens “hémisphères” (halvkugler). Den enkle gentagelse af « je pense à toi » (jeg tænker på dig) gør savnet næsten mekanisk, som en tanke der følger hende fra morgen til nat. Selv når hun vågner, er søvnig eller står i stærkt sollys, er personen der stadig i hendes hoved.
Omkvædet ser tilbage på et forhold, der var smukt, men også for voldsomt: « On était beau » (vi var smukke sammen), men « on accélérait sans freins » (vi satte farten op uden bremser). Den skarpeste linje er « On s’aimait trop pour s’aimer bien » (vi elskede hinanden for meget til at elske hinanden godt). Det lyder som en kærlighed, der blev så intens, at den ikke længere fungerede. Nu føler hun sig som en linedanser, bliver skubbet rundt og beskriver sig selv som næsten besat, udmattet og på kanten af afgrunden. « J’ai le cafard » (jeg er trist og har det skidt) er et fransk udtryk, ikke et bogstaveligt insekt. Hele sangen bevæger sig mellem minder om smil uden grund og en nutid, hvor hun ikke kan få vejret eller tro på, at det er forbi.