Vergeige kommer fra verbet "vergeigen", som betyder at "ødelægge noget" eller "kludre i det". Det er et udtryk, der ofte bruges i daglig tale, men som ikke er så almindeligt i sangtekster, hvilket gør det interessant.
I sangen synger LEA: "Auch, wenn alles vorbei ist / Und ich alles vergeige" (Selv når alt er forbi / Og jeg ødelægger det hele). Det viser en sårbarhed og en accept af fejl, hvilket giver ordet en dybere, mere relaterbar betydning i konteksten af at søge trøst og accept.
I “Zu Dir” forestiller LEA sig et menneske, man kan gå til i alle livets tilstande. Ikke kun når alt går godt, men også når masken falder: “Wenn ich sein muss wie ich wirklich bin” [Når jeg er nødt til at være, som jeg virkelig er]. Hun vil søge hen til denne person, når drømme brister, jorden ryster, pengene er væk, og hun leder efter et sted at sove. Selv glæde skal deles: “Wenn ich glücklich bin, fast am Ziel” [Når jeg er lykkelig, næsten i mål]. Det er en fin detalje, for sangen handler ikke kun om at få trøst, men også om at have nogen at ringe til, når livet føles helt fantastisk.
Omkvædet spørger igen og igen: “Sag, darf ich zu dir?” [Sig, må jeg komme til dig?] Spørgsmålet bliver mere sårbart, fordi hun også nævner skam over sine fejl, tårer, sorg og frygten for at stå alene, efter at hun har ødelagt det hele. “Darf ich dann zu dir?” [Må jeg så komme til dig?] lyder næsten som en forsigtig bank på døren. Til sidst gælder det endda den sidste time i livet. “Zu dir” betyder “til dig”, og i sangen bliver ordene et enkelt sted at søge hen, uanset om man kommer med festenergi, tomme lommer eller et knust hjerte.