Tarkenee er et interessant ord, der betyder 'man kan holde varmen' eller 'det er varmt nok'. Det er en form af verbet tarketa, som specifikt refererer til at føle sig varm nok, især i koldt vejr.
I sangen gentages ordet flere gange, hvilket skaber en følelse af trods og optimisme. Selvom teksten beskriver et barskt og koldt miljø, understreger omkvædet, at 'kyllä täällä tarkenee' – 'jo, man kan holde varmen her'. Det er en metafor for at klare sig igennem vanskeligheder og finde styrke, selv når tingene er hårde.
JVG’s “Tarkenee” tager os med ind i et rodet finsk hverdagsliv, hvor der lugter af gammel pizza, naboerne skændes, og lyset er forsvundet ind i mørket. Fortælleren sover over sig og drukner i arbejde, men nægter at forlade sin bane, selv når “Sukset välil lipsuu, mut ladult me ei poistuta” [Skiene glider nogle gange, men vi forlader ikke løjpen]. Omkvædet “Mutta beibi kyllä täällä tarkenee” [Men skat, her kan man godt holde varmen] bliver en kæphøj forsikring: Alt er måske koldt, kaotisk og lidt absurd, men han klarer sig. Ordet tarkenee handler bogstaveligt om at kunne holde varmen eller klare kulden, men her får det også betydningen: Vi kan godt være her.
Der er masser af slang og selvironi. Han er “kaukana freshistä” [langt fra at være frisk eller cool], men stadig ikke faldet helt ud af fællesskabet, og hans solbriller bliver siddende, fordi han ikke vil vise, hvor presset han er. Han siger, at folk har kaldt ham skør, men at hans “pleksit” [briller] ikke dugger ved den mindste modgang. Samtidig begynder tingene at blive klare, og ansigterne bliver blege, som om sandheden er ubehagelig. Til sidst tænker han på sin mor og far, som måske ville have haft noget at sige, mens han insisterer igen og igen: “Kyllä täällä tarkenee” [Her kan man godt holde varmen]. Det er en sjov, stædig og lidt overmodig måde at møde rod, pres og kulde på.