Maracatu er en traditionel brasiliansk musik- og dansestil med stærke afrikanske og afrobrasilianske rødder, især fra Pernambuco. I sangen beskriver Jorge Ben Jor sambaen som en blanding af maracatu, hvilket gør ordet til en spændende nøgle til at forstå sambaens kulturelle mangfoldighed.
“Mas Que Nada” er en direkte invitation til at flytte sig og danse. Fortælleren siger: “Mas que nada, sai da minha frente, eu quero passar” [“Åh, hold op, flyt dig, jeg vil forbi”]. Mas que nada er et brasiliansk udtryk, som her lyder som en munter afvisning, lidt i retning af “pyt med det” eller “kom nu”. Grunden er enkel: “Pois samba está animado que eu quero é sambar” [“For sambaen er livlig, og jeg vil danse samba”]. Han vil ikke stå stille eller diskutere. Han vil frem til musikken.
Sangen nævner også, hvad der gør netop denne samba særlig: “Esse samba que é misto de maracatu” [“Denne samba, som er blandet med maracatu”]. Maracatu er en brasiliansk musik- og dansetradition, så linjen peger på en blanding af rytmer og traditioner. Derefter kommer “É samba de preto velho, samba de preto tu” [“Det er samba fra den gamle sorte mand, samba fra dig, den sorte”]. Ordene er knyttet til sort brasiliansk kultur, men teksten forklarer ikke mere end det. Omkvædets “Lariá laiô, obá obá obá” er lydord, der fungerer som sangens fælles råb. Og når han siger: “Um samba como esse tão legal, você não vai querer que eu chegue no final” [“En samba så god som denne, du vil ikke ønske, at jeg når slutningen”], er han herligt sikker på, at ingen vil have festen til at stoppe.