Refém betyder "gidsel" på dansk. Det er et stærkt og dramatisk ord, som man ikke hører hver dag i sange.
I denne sang bruger João Gomes det metaforisk til at udtrykke den dybe tiltrækning og afhængighed, han føler over for sin elskede. Han synger "Do seu amor, sou refém" (Af din kærlighed er jeg gidsel), hvilket skaber et levende billede af at være fuldstændig fanget og overvældet af kærligheden. Denne poetiske brug gør det til et virkelig mindeværdigt ord.
I denne kærlighedssang af den brasilianske kunstner João Gomes med Mestrinho og Jota.pê bliver natten næsten til en person: Når solen går ned, kommer den elskede frem og kan “competir com as estrelas” [konkurrere med stjernerne]. Fortælleren er helt underlagt kærligheden, “Do seu amor, sou refém” [jeg er fange af din kærlighed], men han beskriver det ikke som noget usikkert. Tværtimod siger han: “Você é minha certeza” [du er min sikkerhed]. Det er store ord, og netop derfor føles sangen så varm og direkte.
Omkvædet vender tilbage til et intimt minde: “Hoje eu lembrei de nós / Debaixo dos lençóis” [i dag kom jeg til at tænke på os / under lagnerne]. Her rejser de uden at forlade værelset, “Viajando sem sair do quarto” [rejser uden at gå ud af værelset], mens de drømmer, selv om de er vågne. Den elskede er hans “norte” [nord, altså hans retning] og hans “sorte” [held]. Udtrykket “a razão do meu corre” [grunden til mit løb] peger på alt det, han arbejder og kæmper for i hverdagen. Hun eller han “me envolve” [omslutter mig] og “me resolve” [får mig til at føle, at tingene falder på plads]. Derfor bliver bønnen “não me deixe” [forlad mig ikke] ved med at vende tilbage, som om hele hans styrke og retning afhænger af denne person.