Aarniopuut er et sammensat ord, der bogstaveligt talt betyder "urgamle træer" eller "skovens ældste træer". Det refererer til de majestætiske, uforstyrrede træer, der findes i urskove.
I sangen, som hylder Karelens vilde natur, fremhæver dette ord den dybe, uberørte skønhed og ælde i landskabet. Det maler et billede af mystiske, gamle skove, der har stået i århundreder, hvilket er meget stemningsfuldt og passer perfekt til Ensiferums episke stil.
Ensiferums "Finnish Medley" er en hyldest til den finske natur og en stærk følelse af tilhørsforhold til vildmarken. Sangen tager os med til Karelens smukke landskaber, hvor træerne spirer, og birkeskovene bliver tættere. Vi hører gøgen kukke, et klassisk tegn på forår, og sangeren udtrykker en dyb, bundløs længsel efter dette sted: "Vie sinne mun kaihoni pohjaton" [Tag min bundløse længsel derhen].
Det er en sang om at føle sig hjemme i naturen, om at vandre gennem skovene og stå på bjergtoppene med bare hoved, og se Karelens skønhed udfolde sig. Sangeren hilser skoven og bjerget velkommen: "Terve, metsä, terve, vuori" [Hil dig, skov, hil dig, bjerg], og erklærer sit ønske om at være en "Metsän poika tahdon olla" [Jeg vil være skovens søn], en helt i den barske granskov, der kæmper med bjørne på Tapiolas marker. Det er en stærk erklæring om at ville leve i pagt med naturen, hvor verden glemmes, og der er fred og en modig kamp midt i stormen.