송곳니 [songgotni] betyder "hugtand" eller "spids tand". Det er et levende og usædvanligt ord, som giver sangen en mørk, næsten vampyragtig stemning.
I linjen 내 하얀 송곳니 [nae hayan songgotni], "mine hvide hugtænder", bliver billedet et symbol på styrke, forvandling og en ny identitet. Det gør ordet særligt mindeværdigt i denne sang.
“Given-Taken” føles som en dramatisk begyndelse på dag ét: lyset fra solen rammer fortælleren så hårdt, at det både brænder ham og blænder ham. Han har vandret gennem “en skov af spørgsmål” mellem stjerner, måner og mørke, men følger nu lyset på den anden side af en grænse. Linjen “But I go now, 꿈을 좇아” [men nu går jeg, jeg jagter drømmen] gør retningen klar: han vil videre, selv om han ikke har alle svarene.
Omkvædet stiller det store spørgsmål: Er hans nye liv noget, han har fået, eller noget han selv har kæmpet sig til? “Given or taken” [givet eller taget] passer perfekt til billederne af en regn af skæbnepile, en rød blikkende øjne og hvide hugtænder. Han går mod “dig” for at forbinde to verdener og nå en ny verden, mens tvivl og mistillid følger lige bag ham. Kronen og det røde blod gør det hele mere intenst: at nå toppen har en pris, og hans hånd bliver farvet rød på vejen. Det er en stor, næsten vampyragtig scene, men kernen er enkel: Han vælger at træde over sin indre grænse og bevise, at han hører til deroppe.