Tramonti betyder 'solnedgange'. Det er et smukt og stemningsfuldt ord, der maler et levende billede af dagens afslutning og den ro, der følger med.
I sangen "Luce (Tramonti A Nord Est)" er 'tramonti' centralt for titlen og teksten. Elisa synger om "luce che cade dagli occhi, sui tramonti della mia terra" (lys der falder fra øjnene, over solnedgangene i mit land), hvilket skaber en poetisk forbindelse mellem lys, følelser og landskabet. Det er et ord, der indkapsler sangens melankolske skønhed og dens nordøstlige inspiration.
Elisas "Luce (Tramonti A Nord Est)" er en rigtig smuk og følelsesladet sang, der handler om at finde frihed og sandhed i sårbarhed. Teksten starter med en bøn om at blive talt til, "Parlami, come il vento fra gli alberi" [Tal til mig, som vinden mellem træerne], og "come il cielo con la sua terra" [som himlen med sin jord]. Det handler om at være åben og uden forsvar, for som hun synger, "Non ho difese ma Ho scelto di essere libera" [Jeg har ingen forsvar, men jeg har valgt at være fri].
Sangen udforsker en dyb forbindelse, hvor to mennesker er "nella stessa lacrima, come un sole e una stella" [i den samme tåre, som en sol og en stjerne]. Det er en stærk metafor for at dele alt, selv smerten. "Luce che cade dagli occhi, sui tramonti della mia terra" [Lys der falder fra øjnene, over solnedgangene i mit land] er et billede, der virkelig rammer mig – det er som om tårerne og lyset smelter sammen og skaber noget nyt. Hun erkender sit behov for den anden, "Ora so piangere So che ho bisogno di te" [Nu kan jeg græde, jeg ved at jeg har brug for dig], og understreger ægtheden i følelserne: "Il respiro non mente" [Åndedrættet lyver ikke]. Det er en sang om at turde være sårbar og finde styrke i den forbindelse.