Padam, Padam Lyrics in Danish by Edith Piaf

Solfège er et musikudtryk, der refererer til et system til at lære at læse noder og synge efter dem. Det er et ret unikt og specifikt ord, som man ikke ofte finder i sangtekster.

I sangen bruger Piaf ordet metaforisk til at beskrive, hvordan hendes fortid og minder er organiseret og gentages i hendes sind, ligesom en musikalsk komposition. Hun synger: "J'en ai tout un solfège sur cet air qui bat" (Jeg har en hel solfège af denne melodi, der slår), hvilket antyder, at hendes sorg og minder er en velkendt, gentagende melodi i hendes liv.

Forestil dig en sang, der forfølger dig dag og nat – ikke en ny melodi, men en der føles lige så gammel som dig selv, slæbt med af hundredtusindvis af musikere. Det er præcis, hvad Edith Piaf synger om i "Padam, Padam". Hun føler, at denne melodi vil drive hende til vanvid. Hun har prøvet at spørge, hvorfor den forfølger hende, men den taler altid før hende, og dens stemme overdøver hendes egen. Det er en sang, der peger fingre ad hende og får hende til at føle sig som en "drôle d'erreur" [en mærkelig fejl], fordi den kender alt udenad.

Sangen tvinger hende til at huske sine tidligere kærlighedsforhold, som om det er hendes tur til at græde med alle minderne i armene. Hun ser billeder fra sin fortid, fra hendes tyvere, der banker som en tromme, og hele "comédie des amours" [kærlighedens komedie] udspiller sig. Hun synger om "je t'aime de quatorze juillet" [jeg elsker dig fra 14. juli] og billige "toujours" [altid'er], der bliver kastet rundt i pakker. Og så, lige om hjørnet, støder hun på den melodi igen, den der genkendte hende. Den skaber et sådant postyr, som om hele hendes fortid passerer revy, og hun må gemme noget sorg til senere, for hun har en hel symfoni af den i denne melodi, der banker som et træhjerte.