Solfège er et musikudtryk, der refererer til et system til at lære at læse noder og synge efter dem. Det er et ret unikt og specifikt ord, som man ikke ofte finder i sangtekster.
I sangen bruger Piaf ordet metaforisk til at beskrive, hvordan hendes fortid og minder er organiseret og gentages i hendes sind, ligesom en musikalsk komposition. Hun synger: "J'en ai tout un solfège sur cet air qui bat" (Jeg har en hel solfège af denne melodi, der slår), hvilket antyder, at hendes sorg og minder er en velkendt, gentagende melodi i hendes liv.
Har du nogensinde haft en melodi på hjernen, som nægter at gå væk? I den franske chanson Padam, Padam tager Edith Piaf den følelse til det yderste. For hende er melodien ikke bare en ørehænger; den er et levende væsen, der forfølger hende i gaderne. Hun synger: "Il arrive en courant derrière moi" (Den kommer løbende bag mig) og "Il me fait le coup du souviens-toi" (Den laver det trick med "kan du huske"). Udtrykket "faire le coup de" betyder at bruge et klassisk kneb eller trick, og her bruger melodien minderne som et våben. Den prikker til hendes fortid og minder hende om gammel kærlighed, uanset om hun vil det eller ej.
Melodien tramper afsted som et hjerteslag, "qui bat comme un coeur de bois" (der slår som et træhjerte). Den minder hende om flygtige romancer, som hun kalder "Des je t'aime de quatorze juillet" (Jeg-elsker-dig'er fra den 14. juli – Frankrigs nationaldag med gadefester og hurtige kys) og løfter om evighed, "Qu'on achète au rabais" (Som man køber på udsalg). Piaf synger, at hun må gemme lidt sorg til senere, for sangen viser hende alle de gamle fejltrin på én gang. Det er en dramatisk og næsten klaustrofobisk skildring af, hvordan en simpel vals kan overtage ens tanker fuldstændigt.