Correnteza betyder en stærk strøm i vandet, især en strøm man kan have svært ved at svømme imod. I sangen bruges ordet både bogstaveligt i billedet af at svømme mod strømmen og metaforisk om at trodse samfundets forventninger og de mennesker, der dømmer hende.
I “Mar” står Bea Duarte imod mennesker, der mener, de ved, hvordan hun skal opføre sig og føle. De dømmer fra sidelinjen, men sangens jeg-fortæller vender det om: “Só um dia vivendo no meu lugar” [bare én dag i mit sted] ville være nok til at få dem til at give op. Det er en skarp udfordring, næsten med et lille smil: De tror, de kan klare presset, men “eles não iam aguentar” [de ville ikke kunne holde det ud].
Havet bliver sangens stærkeste billede på forskelle i livsvilkår. Hun tvivler på, at kritikerne ville svømme “contra a correnteza” [mod strømmen] i hendes sted. Samtidig siger hun, at de ikke engang befinder sig i det samme hav. Båden og vandet handler her om adgang og magt: Hvis hun havde deres båd, ville hun “nunca ir encostar na água” [aldrig røre vandet], fordi hun ikke har brug for at kæmpe sig gennem det. Mod slutningen angriber hun idéen om, at verden er lige for alle. For dem med magt ligner vejen måske bare trapper, men for hende består den af klipper, bjerge, tricks og skjulte kneb. Og når de siger, at spillet er fair, kommer det tørre spørgsmål: “Pra quem?” [For hvem?]