Maxşere betyder 'dommedag' eller 'den sidste dag'. Det er et stærkt og dramatisk ord, der ikke ofte findes i hverdagssange, hvilket gør det mindeværdigt.
I sangen bruges det til at udtrykke en evig kærlighed og minde: "Tu çar te birnakım hatto roke maxşere" (Jeg vil ikke glemme dig før dommedag). Dette understreger dybden af følelserne og løftet om aldrig at glemme, selv ud over livets grænser.
“Esmere / Vay Delal” er en længselsfuld sang om en kærlighed, der er blevet til sår og ubesvarede spørgsmål. Fortælleren spørger direkte: “Gönlüme açtığın bu yaralar biter mi?” [Mon de sår, du åbnede i mit hjerte, nogensinde holder op?] og “Sonu ölüm olsa da sevenler vazgeçer mi?” [Giver elskende op, selv når slutningen er døden?] Ordet esmerim betyder omtrent “min mørke” eller “min mørkhårede”, som et kælenavn til den, han savner. Det gør “Nasıl unuttun beni söyle hele esmerim” [Hvordan kunne du glemme mig, fortæl mig det, min mørkhårede?] både ømt og anklagende.
Sangen bliver mere konkret, da kun “en iturevet kopi af dit billede” er tilbage, mens alle de fælles drømme kaldes løgn. Fortælleren spørger også: “Bana gözyaştan gayrı verdiğin neyin vardı?” [Hvad gav du mig ud over tårer?] Stederne Urfa, Adıyaman og Gölbaşı nævnes i teksten, så savnet får en geografisk klang, selv om sangen ikke forklarer, hvad der skete dér. De gentagne udråb “Vay delal” og “Uy uy esmere” fungerer som klageråb, mens de øvrige vers på kurdisk og tyrkisk kredser om kærlighed, smerte og den mørkhårede person, der ikke længere er der.