Anema e core er et napolitansk udtryk, der bogstaveligt talt betyder "sjæl og hjerte". Det er et dybtfølt udtryk for total hengivenhed og kærlighed.
I sangen gentages det for at understrege den intense og altomfattende kærlighed, sangeren føler. Det er et smukt og poetisk udtryk, der er unikt for den napolitanske dialekt og tilføjer en særlig autenticitet til sangen.
Serena Brancales "ANEMA E CORE" er en sprudlende og lidenskabelig sang, der handler om at gribe øjeblikket og elske med hele sit hjerte. Teksten maler et billede af en aften fyldt med romantik og spontanitet, hvor sangerinden tænker på sin elskede, mens hun ser bådenes spor i havet. Hun opfordrer til at leve i nuet med linjen "Carpe diem, domani le tue bugie / Non le voglio più ascoltare" [Grib dagen, i morgen vil jeg ikke lytte til dine løgne mere].
Sangen handler om at give sig hen til kærligheden, som når hun synger "La mia anima canta / È una camicia bianca / Che mi sventola addosso" [Min sjæl synger / Det er en hvid skjorte / Der blafrer om mig]. Hun drømmer om at være "due stelle del cinema Italoamericano" [to italoamerikanske filmstjerner] og ønsker et kys på en cabriolet-taxi, et kys der skal ses af alle: "Un bacio che s'ha dda vedé" [Et kys der skal ses]. Gentagelsen af "Anema e core" [Sjæl og hjerte] understreger den dybe og totale dedikation til kærligheden, selvom hun spørger, om det vil lyde "neomelodico" (en populær, ofte sentimental, musikgenre fra Napoli). Sangen er en hyldest til den store, uforbeholdne kærlighed, hvor to mennesker er "na cosa sola" [én ting], som to sider af den samme måne.