Наудачу [naudachu] betyder at gøre noget tilfældigt eller uden sikkerhed, ofte med håbet om, at heldet hjælper. I sangen siger hun, at hun ikke skjuler sit hjerte наудачу [naudachu], hvilket giver ordet en poetisk betydning: hendes følelser er ikke tilfældige, selv om hun tager en usikker rejse mod Vladivostok.
Sangen følger en kvinde, der står mellem savn og afrejse. Hun husker, at hendes elskede lovede: «Я буду тебя ждать» [jeg vil vente på dig]. Nu holder hun en «счастливый билет» [lykkebillet] i hånden, en billet til det sted, hun tidligere skyndte sig væk fra. Hun ved ikke, om han stadig venter, og netop den uvished flår i hende: «Разрываюсь, сердце теряю» [jeg splittes ad, jeg mister mit hjerte].
Om morgenen flyver hun fra Moskva til Vladivostok, to byer i hver sin ende af Rusland. Rejsen bliver hendes forsøg på at vende tilbage, selv om hun siger, at hun ikke kan ændre det, der allerede er sket. Hun gentager undskyldningen «Мне очень жаль, моя любовь» [det gør mig meget ondt, min elskede], men også løftet om ikke at glemme ham. Det fine og lidt dramatiske billede til sidst er, at hun vil gemme sin gamle billet til ham. Hun græder ikke længere, siger hun, men hun har heller ikke gemt sit hjerte væk, så håbet er stadig med på flyet.