Hjärtansfröjd betyder 'hjertefryd' og er et smukt og poetisk udtryk for stor glæde eller en elsket person. Det er et ældre ord, der ikke bruges så ofte i daglig tale, hvilket gør det særligt interessant.
I sangen bruges det både som et udtryk for glæde og som en kærlig tiltale til den elskede, hvilket giver det en dobbelt betydning og en charmerende, gammeldags klang.
“Uti vår hage” inviterer os ind i en have, hvor der vokser blå bær og mange slags blomster. Fortælleren siger: “Uti vår hage där växa blå bär” [I vores have vokser der blå bær], og fortsætter med en enkel invitation: “Vill du mig något, så träffas vi där” [Hvis du vil mig noget, så mødes vi dér]. Haven bliver altså stedet, hvor de to kan finde hinanden. Omkvædets “Kom hjärtansfröjd” [Kom, hjertens fryd] lyder som en kærlig tiltale og vender tilbage som en venlig, næsten trylleagtig opfordring.
Blomsterne får også en lille rolle i kærlighedshistorien. “Fagra små blommor där bjuda till dans” [Smukke små blomster dér inviterer til dans], og fortælleren tilbyder: “Vill du, så binder jag åt dig en krans” [Hvis du vil, binder jeg en krans til dig]. Liljer, akvilejer, roser, salvia og krusmynte bliver nævnt ved navn, så haven føles konkret og fuld af duft og farver. Til sidst bliver budskabet helt direkte: “Men utav alla du kärast mig är” [Men af alle er du den, jeg holder mest af]. Det er netop sangens charme: først en have fuld af bær og blomster, så en dans og en krans, og til sidst én person, der er mere kær end alt det andet.