Rackarepack er et gammelt svensk ord, der betyder en flok slyngler eller et uordentligt selskab. Det er et farverigt og lidt humoristisk udtryk, som man ikke hører hver dag.
I sangen bruges det til at beskrive dem, der bor i huset, som Staffan og hans følge besøger. Det giver et sjovt og lidt drilsk billede af beboerne, hvilket gør ordet mindeværdigt og underholdende i konteksten af denne folkevise.
Forestil dig en kold, mørk morgen, hvor stjernerne stadig blinker på himlen. Det er præcis den stemning, Triakel skaber i "Staffansvisa Från Orust". Sangen er en charmerende og humoristisk fortælling om en gruppe, der tidligt om morgenen besøger et hus. De hilser godmorgen til både far og mor – "God morgon kära fader" [Godmorgen kære fader] og "God morgon kära moder" [Godmorgen kære moder] – og bemærker, at der endnu ikke er dagslys, kun stjernerne, der lyser op.
Det sjove er, hvordan de forsøger at snige sig ind! De bruger skorstenen som et pejlemærke for at finde huset og pigen, de er kommet efter: "För eder dotter kom vi hit" [For jeres datter kom vi herhen]. De bemærker endda, at kaffekanden er på, og klager over kulden: "Jag tror det tjälas i mitt trut" [Jeg tror, min mund fryser]. Til sidst, da de ser den sorte skorsten, konkluderer de med et glimt i øjet, at "här inne bor det ett rackarepack" [herinde bor der en flok slyngler]. Det er en skøn, gammeldags sang, der maler et levende billede af en tidlig morgen med et glimt i øjet.