Taj Mahal er et berømt monument i Indien, kendt for sin storslåede skønhed og som et symbol på evig kærlighed. Det er et usædvanligt ord at finde i en rumænsk sang, hvilket gør det meget interessant.
I sangen synger Rareș: "Ți-aș face nuntă-n Taj Mahal" (Jeg ville holde bryllup for dig i Taj Mahal). Han bruger Taj Mahal som et billede på den ultimative romantiske gestus, der viser dybden af hans kærlighed og ønske om at give sin elskede en uforglemmelig oplevelse.
“Taj Mahal” er en flirtende og overdrevet kærlighedssang, hvor fortælleren er fuldstændig betaget af en kvinde. Han lægger mærke til alt ved hendes udseende: “Talie de viespe” [hvepsetalje], den korte nederdel, tatoveringen på benet, læbestiften, de kunstige negle og øreringene. Han siger, at hendes læber gør ham beruset, “parcă au alcool” [som om de indeholder alkohol]. Det er en sjov, lidt vild sammenligning, og den passer til sangens store romantiske løfter.
Fortælleren fremstiller sig selv som en moderne Aladdin: “Sunt Aladin, zburăm diseară pe covor” [jeg er Aladdin, vi flyver i aften på tæppet]. Det magiske tæppe bliver et billede på at tage af sted sammen og opfylde hendes ønsker. Han siger endda: “Ți-aș face nuntă-n Taj Mahal” [jeg ville holde bryllup med dig i Taj Mahal], altså det berømte mausoleum i Indien, som her bliver et overdådigt sted for et eventyrligt bryllup. Samtidig er der problemer omkring parret: hendes mor spørger, hvornår han vil give hende en ring, mens både hendes mor og far mener, at han vil gøre hende ondt. Linjen “Ziua bogat, noaptea sărac” [rig om dagen, fattig om natten] giver forholdet en drilsk, lidt kaotisk kant. Og omkvædets “Ajutor” [hjælp] lyder som en teatralsk bøn fra en mand, der allerede er helt forelsket.