Ockelbo 300 er ikke bare et ord, men navnet på en specifik snescootermodel, der er central for sangen.
Det er et unikt og genkendeligt navn, der vækker billeder af svensk vinter og frihed. I sangen er Ockelbo 300 hovedpersonens elskede snescooter, som han beskriver med stor kærlighed og stolthed, hvilket gør det til et mindeværdigt og interessant udtryk.
I denne muntre sang fra den svenske kunstner Pistvakt er en Ockelbo 300 ikke bare et køretøj. Den bliver omtalt som en kvinde, der venter på gårdspladsen hver dag: “Hon står där ut på gårsplan väntar på mig varje dag” [Hun står derude på gårdspladsen og venter på mig hver dag]. Fortælleren sætter sig på snescooteren og mærker en frihed, han aldrig har følt før. Han kører ud på Klimtaträsket, op mod fjeldene og hen over sneen, mens motoren har “ett sånt otroligt krut” [så utrolig meget kraft]. Omkvædet er med vilje overdrevet og kærligt: Ockelbo 300 er “finaste som finns” [det fineste, der findes].
Sangen er også fuld af konkrete vinterbilleder og lidt maskinsnak. Han suser op og ned ad Svartfjäll, ser røgen fra bodegan og får lyst til at køre hjem på sin trofaste maskine. “Hon ha vart i tjänst sen 1972” [Hun har været i tjeneste siden 1972], og selv om der en gang imellem kommer problemer med en stempelring, er dommen klar: Det er den bedste snescooter, man kan få. Det svenske “bare” betyder her omtrent “bare” eller “det er bare sådan”, og dialekten giver teksten en jordnær, lokal tone. Det sjove er, hvor højtideligt fortælleren hylder en gammel Ockelbo 300, som om han synger en kærlighedssang til sit mest elskede vinterkøretøj.