Ilmalaivueita er flertal af "ilmalaivue", som betyder "luftflåde" eller "eskadrille". Det er et ret usædvanligt og poetisk ord at finde i en sangtekst, hvilket gør det mindeværdigt.
I sangen synger kunstneren om at huske "ilmalaivueita taivaanrantaan lentäneitä" (luftflåder, der fløj mod horisonten). Dette skaber et drømmende og næsten surrealistisk billede, der passer godt til sangens melankolske og eftertænksomme stemning om en sommernat og glemte minder.
Forestil dig en finsk sommernat, hvor solen knap går ned, og grænsen mellem drøm og virkelighed udviskes. Det er præcis den stemning, Pariisin Kevät fanger i "Kesäyö" (Sommernat). Sangen starter i skumringen, hvor et øjeblik føles uendeligt, og en stilhed ankommer med en stemme, der råber: "Älä pelkää maailmaa" (Frygt ikke verden). Det er en smuk opfordring til at omfavne nuet og give slip på frygten, mens man sidder under stjernerne og mærker sommernatten regne tårer ned over ens ansigt.
Sangen tager os med på en rejse, hvor jeg'et vågner på en strand om natten, omgivet af lyspunkter på himlen, der glider mod morgenen. Der er en følelse af glemsel – "Olen unohtanut / Mistä tähän kuljin" (Jeg har glemt / Hvordan jeg kom hertil) – men også erindringen om luftskibe, der flyver mod horisonten. Det er en drømmende og lidt melankolsk fortælling om at vente på et øjeblik, der aldrig slutter, og at acceptere, at "Kaikki lopulta katoaa" (Alt forsvinder til sidst). "Kesäyö" er en sang, der omfavner både skønheden og forgængeligheden i de lange, lyse sommernætter.