HĂ€mnden betyder "hĂŠvn" eller mere prĂŠcist "hĂŠvnen". Det er et stĂŠrkt og lidt dramatisk ord, som er mere usĂŠdvanligt end almindelige kĂŠrlighedsord.
I sangen synger Orup, at hun tog "hĂŠvn, som jeg aldrig havde Ăžnsket" fra ham. Den poetiske formulering antyder en bitter fĂžlelse efter bruddet, selv om han egentlig ikke Ăžnskede at hĂŠvne sig.
I Orups "Magaluf" tager et par pÄ deres sidste fÊlles rejse til feriebyen Magaluf, som ligger pÄ Mallorca. FortÊlleren vil gÄ gennem bÞlgerne hÄnd i hÄnd, men hun forsvinder hver aften og kommer fÞrst hjem om morgenen. Han prÞver at bilde sig selv ind, at det nok bliver godt, nÄr hun har "sova av sig ruset" [sovet rusen ud], men hver morgen er den samme: Hun sidder og drÞmmer over sin kaffe, som om han ikke findes.
Det mest smertefulde er, at hun mÞder en anden, mens han ikke er der. FortÊlleren forstÄr fÞrst ikke, hvad der sker, og han vil ikke se det. Derfor bliver Magaluf bÄde stedet for deres sidste rejse og byen, hvor minderne om dem stadig lever i mÄgernes skrigende latter. Den svenske linje "Jag kommer aldrig glömma hur jag hatade den stad" [jeg glemmer aldrig, hvor meget jeg hadede den by] er dejligt direkte. Han ville egentlig bare hjem, men hun ville blive, og til sidst bliver feriebyen et navn for svigtet mellem dem.