Sultanım betyder 'Min Sultan'. Det er en tiltaleform, der udtrykker stor respekt, kærlighed og hengivenhed, ofte brugt over for en person, man ser op til eller beundrer dybt.
I sangen bruges ordet til at henvende sig til den elskede, hvilket understreger dennes betydning og status i sangerens liv. Det giver sangen en poetisk og næsten royal tone, der er både fængende og mindeværdig.
I “Sultanım” kommer en forelsket fortæller til den, han elsker, som en ydmyg person, der håber at blive hel. Han vil se de øjne, der både kan såre og tiltrække ham, og han beskriver den andens ord som “abu hayat” [livets vand, et mytisk eliksir], der får ham til at spire som en rose. Billedet med “Şeyda bülbüller gibi / Gül dalına konmaya geldim” [jeg er kommet for at lande på rosengrenen som en elskovssyg nattergal] er både romantisk og meget poetisk: nattergalen søger rosen, fordi den ikke kan holde sig væk.
Omkvædet bliver mere intenst. “Senden öteye yer yok” [der findes ikke noget sted ud over dig] siger helt direkte, at den elskede fylder hele hans verden. Han har ingen anden rigdom end sit liv, men er alligevel kommet for at give afkald på det, han har: “Canımdan geçmeye geldim” [jeg er kommet for at opgive mit liv]. Derfor beder han: “Kabul et n’olur sultanım” [tag imod mig, vær nu sød, min sultan], hvor “sultanım” betyder “min sultan” og fungerer som en kærlig titel. I andet vers går han fra “dağ, taş, toprak” [bjerg, sten og jord] til at ville blive et hav, fra en hjælpeløs person uden kærlighed til en, der finder sig selv. Han vil forlade løgnen, se sandheden og, selv om han føler sig som en levende død, blive født på ny i den andens hjerte.