Занозою [zanozoyu] betyder bogstaveligt "som en splint" og er en poetisk form af заноза [zanoza], en lille træflis, der sidder fast i huden.
I linjen «Ты занозою в груди» [Ty zanozoyu v grudi] bruges ordet billedligt: Personen føles som en splint i hendes bryst, altså en smertefuld følelse eller et minde, hun ikke kan slippe. Det er et stærkt og usædvanligt billede, som gør ordet meget mindeværdigt.
I “Бабочка (Babochka)” bruger Mona og Гио ПиКа en sommerfugl som billede på en person, der vil flyve frit, selv om friheden også kan være farlig: “Бабочка лети, крыльями звеня, только по пути берегись огня” [Sommerfugl, flyv, mens dine vinger klinger, men pas på ilden på vejen]. Sommerfuglen er en stor махаон, en svalehale-sommerfugl, og den bliver kaldt “летнее чудо природы” [et sommerligt naturvidunder] og “дама червей из колоды” [hjerter dame fra et kortspil]. Det er både romantisk og lidt dramatisk, som om den elskede er én ud af en million, men også en del af et spil, hvor næste scene aldrig er sikker.
Sangen bevæger sig fra længsel til et klart ønske om at slippe fri. Fortælleren vil flyve mod solen og væk fra dårligt vejr, men bærer stadig den anden som “заноза в груди” [en torn i brystet], altså et billede på noget, der bliver ved med at gøre ondt. Forholdet beskrives som “файт и инстинкт” [kamp og instinkt] og som en verden af sort-hvide billeder. Spørgsmålet er brutalt enkelt: Skal de ødelægge alt eller redde det? Hvis den anden ikke vil kæmpe, lyder svaret: “возьми и отпусти меня” [så tag og giv slip på mig]. Den hvide sommerfugl, der lander på en bjergblomst, bliver til sidst sammenlignet med fortællerens hjerte, mens gentagelsen “Свободы лишь хочу” [jeg ønsker kun frihed] gør sangens retning helt tydelig.