Pakahtua betyder 'at briste' eller 'at sprænges'. Det er et stærkt verbum, der ofte bruges til at beskrive en intens følelse, der er så overvældende, at man føler, man næsten eksploderer af den.
I sangen synger Mokoma "Tahdoin pakahtua tahdoin elää" (Jeg ville briste, jeg ville leve) og senere "Enää en pakahdu" (Jeg brister ikke længere). Det indfanger en følelse af at være overvældet af livet og følelser, men også en rejse mod at finde styrke og ikke lade sig knuse.
Mokomas "Syyttävä Sormi" er en utrolig stærk sang om at genfinde sig selv og sin egen stemme. Den starter med et ønske om at leve fuldt ud, at elske, stole på og føle med hele sit væsen: "Tahdon rakastaa / Tahdon elää / Tahdon luottaa / Tahdon elää" [Jeg vil elske / Jeg vil leve / Jeg vil stole på / Jeg vil leve]. Det handler om at ville opleve livet med "Iholla, mielellä, kielellä elää" [På hud, i sind, med tunge at leve], med hver eneste celle.
Men så kommer den anden stemme – den anklagende finger, som sangens titel refererer til. Denne stemme nedgør, tvivler og fortæller sangeren, at de ikke kan, ikke er gode nok, og at ingen kan holde dem ud: "Sinä sanot etten osaa / Sinä sanot etten pysty" [Du siger, jeg ikke kan / Du siger, jeg ikke magter]. Det er en kamp mod den indre kritiker eller måske en ydre påvirkning, der får sangeren til at tro på disse negative ord. Men sangen tager en fantastisk drejning, når sangeren beslutter sig for at bryde med denne anklagende stemme: "Syyttävä sormi poikki / Riks Raks" [Den anklagende finger knækker / Riks Raks]. Det er et utroligt kraftfuldt billede! Til sidst handler det om at tage kontrol og sige: "Aion rakastaa, aion elää" [Jeg vil elske, jeg vil leve]. Det er en sang om at genvinde sin egen styrke og retten til at leve livet på sine egne præmisser.