Покебол er en direkte reference til en Poké Ball fra Pokémon-universet. Det er et sjovt og genkendeligt ord, der skiller sig ud fra almindelige russiske ord.
I sangen synger Mia Boyka: "Мы с ней фью на пол, лезу в покебол" (Vi suser ned på gulvet, jeg kravler ind i en pokébold). Dette skaber et legende billede af at blive fanget eller være tæt forbundet med en elsket, ligesom en Pokémon i sin bold. Det er en kreativ og moderne brug af et popkulturelt udtryk.
Mia Boykas «Пикачу» er en sød og fjollet forelskelsessang med Pokémon-billeder. Fortælleren sidder på en sten og leder efter sin «лавушка» [lille skat eller kæreste], fordi hun ikke vil miste personen. Omkvædet siger: «Ты мой Пикачу, выбираю тебя» [Du er min Pikachu, jeg vælger dig]. Pikachu bliver et kærligt kælenavn for den, hun vil være sammen med, og gentagelsen «Пика-Пикачу-чу-чу-чу-чу» gør linjen ekstra legende og nem at synge med på.
I verset bliver forelskelsen endnu mere overdrevet: «лезу в покебол» [jeg kravler ind i en Poké Ball], som om hun selv er en Pokémon, der er blevet fanget. Hun siger også: «Она похитила разум» [hun har stjålet min fornuft], så stærk er tiltrækningen. «Новая тишка» betyder en ny T-shirt, og «мы на движе» er slang for, at de er ude og hygge sig eller er med, hvor der sker noget. Samtidig savner hun ham, når han ikke er der, og siger: «Я вкрашилась в парнишку» [jeg er blevet vild med en fyr]. Det hele er en blanding af søde kælenavne, Pokémon-jokes og den lidt kaotiske følelse af at være helt opslugt af et crush.