Garn betyder det samme på dansk: tråd eller uld, som man strikker eller hækler med. I sangen er teddybjørnens næse lavet af garn, hvilket giver et charmerende og konkret billede af det hjemmelavede legetøj og barndommens tryghed.
Lars Berghagens svenske sang fortæller om en bamse, der hedder Teddybjörnen Fredriksson. Fortælleren fik ham af sin far, da han fyldte fire år, og bamsen blev hans bedste ven. Den havde en snude af garn, var blød og varm og hjalp ham gennem barndommen: “Han var min bästa vän” [Han var min bedste ven]. Da fortælleren blev syg, fik han endda lov til at sove på bamsens arm. Det er en enkel og sød børneerindring, og gentagelsen af bamsens navn gør sangen let at synge med på.
Så går årene, og fortælleren glemmer sin gamle ven. Han bliver gift og får et barn, men da hans datter fylder fire år, får hun en teddybjørn af sin far. På den måde kommer Fredriksson tilbage i familien, selv om fortælleren ikke længere er et lille barn. Linjen “En gång var han bara min” [Engang var han kun min] lyder både kærlig og en smule vemodig, fordi bamsen først tilhørte fortælleren og nu gives videre til et nyt barn. Sangen handler derfor om barndom, tryghed og den lille genstand, der kan følge en familie gennem tiden.