Доля betyder 'skæbne' eller 'lod'. Det er et centralt og dybtfølt ord, der gennemsyrer hele sangen og giver den dens titel.
I sangen reflekterer Krechet over skæbnens indflydelse på hans liv, fra barndommens uskyld til de udfordringer og den smerte, den har bragt. Ordet indfanger en universel følelse af at være underlagt en større kraft, hvilket gør det både relaterbart og tankevækkende.
Krechet og Alyona Alyona tager os med på en rejse gennem skæbnen i "Доля" [Skæbne]. Sangen starter med billeder af et hjemland i flammer – "Там земля в полум'ї" [Der er jorden i flammer] – men midt i kaosset finder kunstneren sin skæbne og frihed: "Там де я, Доля моя, І воля" [Hvor jeg er, min skæbne, og frihed].
Det er en sang om at acceptere sin skæbne, selv når den er svær. Krechet beder om tilgivelse og styrke: "Ой, прости, Бог мене, Від злості, Борони, Легкості" [Åh, tilgiv mig, Gud, fra vrede, forsvar mig, lethed]. Skæbnen har givet ham smerte og sendt ham ud på en ukendt vej, men han omfavner den. Med linjer som "Скільки на віку мені років жити? Скільки в колоску соків має жито?" [Hvor mange år skal jeg leve? Hvor meget saft har rugen i aksen?] reflekterer sangen over livets uvisse længde og fylde. Det er en stærk hyldest til rødderne og den vej, man er bestemt til at følge, uanset hvor den fører hen.