Булаву betyder 'kølle' eller 'stridskølle'. Det er et ord, der ofte forbindes med historiske figurer som kosak-hetmaner, der brugte en булава som et symbol på magt og autoritet.
I sangen, "Піднімай булаву, отамане" (Løft køllen, ataman), bruges det til at fremkalde et billede af styrke og lederskab, og opfordrer til handling og modstand. Det er et unikt og kraftfuldt ord, der giver sangen en dybere, næsten episk, dimension.
Klavdia Petrivna og Artem Pivovarovs "Барабан" er en sang, der virkelig fanger dig med sin intense energi! Den handler om en tromme, der slår vilde takter – "бий, бий, бий, одбивай дикі такти" [slå, slå, slå, slå vilde takter]. Det er en tromme, der kaldes "барабан печалі" [sorgens tromme], og den slår og slår, mens både kroppen og hjertet råber. Det føles som om trommen er en måde at udtrykke en dyb, verdensomspændende sorg på, "про світову печаль" [om verdens sorg].
Men midt i denne sorg er der også et glimt af håb og modstandskraft. Selvom der er sår – "не зважаючи на рани" [på trods af sårene] – vil valmuer blomstre på marken, og stjernerne vil skinne. Det er en kraftfuld sang om at fortsætte, selv når det gør ondt, og om at finde skønhed og lys, selv i de sværeste tider. Den opfordrer til at slå på trommen, uanset hvad, "бий, барабане" [slå, tromme].