Inouï betyder 'uhørt' eller 'utrolig'. Det er et stærkt ord, der beskriver noget, der er så ekstraordinært, at det næsten er utænkeligt eller uden fortilfælde.
I sangen synger Kate Ryan om at rejse "Dans l'espace inouï de l'amour" (i kærlighedens uhørte rum). Hun bruger dette ord til at understrege den grænseløse og fantastiske natur af kærlighed, der strækker sig ud over det kendte og forventede.
Kate Ryan, den belgiske sanger, giver os en sang, der føles som en flyvetur rundt om hele jorden. Rejsen begynder "Au dessus des vieux volcans" [hen over gamle vulkaner], hvor vinger glider med vinden, og fortsætter fra skyer og sumpområder til Spaniens vind og regn ved ækvator. Omkvædet "Voyage, voyage" [Rejs, rejs] gentager sig som en invitation til at blive ved med at bevæge sig, højere op og længere væk.
Teksten sender blikket hen over hovedstæder, oceanet og steder som Ganges, Amazonas, Sahara, Fiji og Fujiyama, som er et andet navn for Fuji-bjerget i Japan. Den nævner også mennesker fra forskellige dele af verden, blandt andre sikher, og forestiller sig en rejse "Plus loin que la nuit et le jour" [længere end natten og dagen], ind i "l'espace inouï de l'amour" [kærlighedens utrolige rum]. Samtidig flyver sangen hen over pigtråd og hjerter, der bliver bombet, før den igen peger mod havet. Det er stort, lidt drømmende og helt uden lyst til at vende om: "Et jamais ne revient" [og vender aldrig tilbage].