Fanaberie betyder 'indfald' eller 'luner', ofte med en undertone af noget unødvendigt, overdrevent eller endda excentrisk.
I sangen synger Karolina Stanisławczyk om at gentage de samme "fanaberie" – de samme mønstre eller særheder – selv når smerten er der. Det antyder en cyklus af gentagne, måske selvdestruktive, handlinger eller tanker, der er svære at bryde ud af.
I “Cliché” af den polske kunstner Karolina Stanisławczyk sidder et forhold fast i en træt samtale, hvor begge bliver ved med at gentage de samme mønstre. Fortælleren føler, at den anden “zabierasz ze mnie siłę” [du tager min styrke fra mig], men giver ham stadig “kolejny kredyt szans” [endnu en kredit af chancer], som om han får lov til at prøve igen og igen. Når han ikke er der, råber hun til de tomme vægge. Han svarer med “banał, frazes, cliché” [en banalitet, en kliché, en floskel], og netop derfor bliver ordet cliché så rammende: Der kommer mange ord, men ingen ægte løsning.
Sangens billeder bliver mere og mere ustabile. Et “szklany dom” [glashus] har fundamenter af tomme tanker, gamle billeder falmer, og en stille strøm fører dem hele tiden nedad. Linjen “dla nas przestał grać ostatni takt” [den sidste takt er holdt op med at spille for os] gør forholdet til en sang, der allerede er slut, selv om de stadig gentager omkvædet: “my tacy sami” [vi er sådan nogle, der er ens]. Det er næsten bittert komisk, at de begge taler, når de burde tie, og ender med de samme særheder og den samme smerte. På polsk lyder “fanaberie” som luner eller unødvendige påfund, så omkvædet peger på et par, der godt kan se gentagelsen, men stadig ikke bryder den.