Weleer er et poetisk og lidt gammeldags nederlandsk ord, der betyder "i gamle dage" eller "i fordums tid". I sangen handler det om de smukke sange, som mormoren kendte fra tidligere tider, hvilket giver ordet en nostalgisk og varm stemning.
I denne søde og sørgmodige sang synger Jan Smit til sin elskede bedstemor, som fortæller ham, at hun skal af sted på sin „allerlaatste reis“ [aller sidste rejse] til et smukt paradis. Hun beder ham fortsætte med at synge for hende, så hun ikke føler sig alene. Derfor lover han: „Ik zing dit lied voor jou alleen“ [Jeg synger kun denne sang for dig]. De hvide roser, tårerne og gentagelsen af „Lieve oma, ik hou van jou“ [Kære bedstemor, jeg elsker dig] gør savnet helt konkret. Det er en enkel sang om kærlighed, der fortsætter, selv efter at personen ikke længere er der.
Andet vers husker en hyggelig tid hjemme hos bedstemor, hvor fortælleren overnattede med sine venner. De spillede Scrabble og Yahtzee, altså et ordspil og et terningespil, og bedstemor var altid med. De sang også gamle sange sammen, men nu „klinkt haar mooie stem niet meer“ [lyder hendes smukke stemme ikke længere]. Det er en fin detalje: Minderne er fulde af spil, sang og fællesskab, mens nutiden er stille. Hver gang han synger sangen igen, tørrer han sine tårer og holder fast i hende.