Papatya betyder 'margarit' og er en central metafor i sangen.
I tyrkisk kultur bruges margeritter ofte til at spå om kærlighed ved at plukke kronblade, mens man siger "han elsker mig, han elsker mig ikke". Sangen refererer til denne tradition, men med et twist: "Papatya falına bi kural koydum / Sadece seviyo seviyo seviyo" (Jeg satte en regel for margerit-spådommen / Den siger kun 'han elsker, han elsker, han elsker'). Dette viser en stærk tro på kærlighed og et ønske om et positivt udfald.
I "Papatya" tager Eda Sakız os med ind i en verden af ulykkelig kærlighed og håb. Sangen starter med en følelse af forvirring og smerte, hvor sangerinden ser det hele udfolde sig "Şaşkın gözlerle izledim olanı biteni" [Jeg så det hele ske med forbløffede øjne]. Hun beskriver, hvordan kærlighedens ord kan være mere smertefulde end noget andet, og at hun føler sig ramt af skyggerne, hvilket gør vejen til den elskede vanskelig: "Vurdun gölgemden sana yollarım engebeli" [Du ramte mig fra min skygge, mine veje til dig er ujævne].
Men midt i smerten er der et glimt af håb og en stærk tro. Hun har passet og plejet blomster, der pryder spejle, og hendes gave til den elskede er tusindfryd – "Hediyem papatyalar" [Min gave er tusindfryd]. Hun har endda lavet en ny regel for tusindfryd-spådommen: "Papatya falına bi kural koydum / Sadece seviyo seviyo seviyo" [Jeg lavede en regel for tusindfryd-spådommen / Den siger kun 'elsker, elsker, elsker']. Det er en sød og rørende måde at udtrykke et ønske om, at kærligheden altid vil være der, uanset hvad. Hun tror også på skæbnen og siger, at den Almægtige ved, hvem der skal modtage hvad: "Yaradan kime ne vereceğini biliyor" [Skaberen ved, hvem han skal give hvad]. Det er en sang, der handler om at holde fast i håbet og troen på kærligheden, selv når det gør ondt.