Ordet "katran" betyder "tjære" på dansk. Det er et stærkt og usædvanligt ord at finde i en sangtekst, hvilket gør det mindeværdigt.
I sangen bruger Ece Mumay ordet i udtrykket "Bademe katran süzdüm", som kan oversættes til "Jeg filtrerede tjære i mandler". Dette skaber et mørkt og poetisk billede af at indtage noget bittert eller skadeligt, hvilket afspejler den smerte og fortvivlelse, som sangens jeg-person oplever i kærlighed.
I “Katran” sidder jeget fast i en kærlighed, der ikke kan fortsætte uden den anden. Verden fungerer ikke længere: “Dönmez ki sensiz dünyam” [Min verden drejer ikke rundt uden dig], og selv et enkelt møde føles som noget, der skal bønnes om: “Bir görüş çok mu rabbim?” [Er ét møde virkelig for meget, min Gud?]. Ordet “Rabbim” betyder “min Gud”, mens “mahşer” henviser til dommedagen. Når jeget siger, at kærligheden ikke ender selv på dommedagen, bliver savnet gjort næsten evigt og meget stort.
Det mest mærkelige og mindeværdige billede kommer i omkvædet: “Bademe katran süzdüm” [Jeg hældte tjære over mandlen]. En mandel forbindes normalt med noget sødt eller behageligt, men tjære er tyk, mørk og bitter. Her bliver det næsten som at gøre noget godt uspiseligt, mens jeget hver nat “içtim yandım” [drak og brændte]. Samtidig indrømmer personen: “Ben saf ve gerçek sandım” [Jeg troede, det var uskyldigt og ægte], og gentager, at en stemme hele tiden kaldte bagfra, mens jeget bare så tavst til og gik videre. Det gør sangen både bitter og lidt dramatisk på den gode måde: Kærligheden bliver ved med at trække i personen, selv efter håbet om noget umuligt er blevet til ensomhed.