Унижаю (unizhayu) betyder "jeg ydmyger". Det er et stærkt og følelsesladet verbum, der ikke ofte findes i popsange.
I sangen bruger sangeren ordet til at udtrykke anger over, hvordan hun behandler sin elsker. Hun synger: "Что своей игрой тебя я унижаю" (At jeg med mit spil ydmyger dig), hvilket afslører en dyb selvbevidsthed og skyldfølelse over hendes handlinger i forholdet.
I “Я Не Знаю (Ya Ne Znayu)” synger fortælleren fra et sted med tvivl og følelsesmæssig uro. Regnen ligner tårer på ruden, himlen er trist bag skyerne, og hun tænker på, at lykken ikke helt er i deres egne hænder. Hun prøver at forstå den anden, men kærligheden føles mere som en drøm end som noget sikkert. Den direkte gentagelse af “Я не знаю, я не понимаю” [Jeg ved det ikke, jeg forstår det ikke] gør forvirringen næsten umulig at slippe ud af.
Det mest interessante er, at hun også ser sin egen skyld. Hun mister hurtigt sin kærlighed, leger med den anden uden rigtigt at lægge mærke til det og ender med at ydmyge ham. Kærligheden fremkalder frygt: “Пока я боюсь, я люблю” [Så længe jeg er bange, elsker jeg]. Nærheden sammenlignes med tidevandet, der først skyller ind over hende og derefter trækker sig tilbage. Og når teksten nævner “один только путь к алтарю” [kun én vej til alteret], peger den på forventningen om, at kærlighed skal føre til ægteskab. Det er en ærlig og lidt brutal sang om at ville være tæt på nogen, samtidig med at man selv skubber følelsen væk.