Снисходителен [sniskhoditelen] er et interessant adjektiv, der kan betyde både “overbærende” og “nedladende”, afhængigt af sammenhængen. Det beskriver en person, der ser ned på andre, men samtidig føler sig hævet over dem.
I linjen «Боже, как ты снисходителен» [Bozhe, kak ty sniskhoditelen] henvender sangeren sig til Gud med en ironisk tone: “Gud, hvor nedladende du er.” Den dobbelte betydning gør ordet særligt mindeværdigt.
I “Музыка Громче” (“Musikken højere”) skruer BUSHIDO ZHO helt op for nattens frirum: “Музыка громче, голоса тише, глаза закрыты” [Musikken højere, stemmerne lavere, øjnene lukkede]. Når ingen genkender dig, og ingen ser dig, kan du gøre, hvad du vil. Det lyder både som fest og som flugt: musikken overdøver verden, mens fortælleren prøver at glemme sig selv i en endeløs nat. Den korte linje “Это нон стоп!” [Det er non-stop!] gør stemningen meget direkte og næsten som et råb fra dansegulvet.
Samtidig handler teksten om sult efter mere. “Я должен всегда оставаться голодным” [Jeg skal altid forblive sulten] forbindes med ønsket om at sove varmt i stedet for koldt, så ambitionen får en konkret baggrund. Han nævner penge i fast ejendom, flyrejser og at være “на голову выше” [et hoved højere] end andre, selv om han var den mindste i klassen. Det er en selvsikker, lidt pralende kontrast til en mere eftertænksom indrømmelse: “Наверно я раньше бы понял, что значат родители” [Måske ville jeg tidligere have forstået, hvad forældre betyder]. Selv med den hårde festmaske dukker taknemmeligheden op. “West Goth” fungerer her som gruppens egen identitet, knyttet til hvor de kommer fra, mens de andre forbliver anonyme i hans tekster. Resultatet er en sang om høj lyd, lukkede øjne, succes og et blik tilbage på en sværere begyndelse.