Урожая betyder 'høst' og er en del af titlen "Праздник урожая во Дворце труда" (Høstfest i Arbejdspaladset).
Ordet er interessant, fordi det skaber et billede af overflod og fest, men i sangens kontekst, hvor der tales om "død hellig vand" og "hjul af sorg", får det en ironisk eller melankolsk undertone. Det er et ord, der vækker nysgerrighed omkring sangens dybere betydning.
Sangen føles som en mærkelig procession mod en fest, der både lyder officiel og helt forkert. Fortælleren siger, at de har sunget så meget, at det er blevet det samme som tavshed, og derfor er deres „hellige vand“ blevet dødt. Derefter kører sorgens hjul hen over dem, mens de går mod „Праздник урожая во Дворце труда“ [høstfesten i Arbejdets Palads]. På russisk lyder titlen som en højtidelig, offentlig begivenhed, men teksten fylder stedet med sort sod, ødelagte tog og en dirigent, der er helt døv. Det er en fest, hvor ingen rigtig kan få musikken eller verden til at fungere.
Billederne bliver stadig mere skæve: Rosa fra kollektivbruget og Maria, „brudefuglen“, vil give alt, hvad de har, for en billet. Maskinen kan ikke repareres, vejen har aldrig eksisteret, og under de forbipasserendes fødder ligger lærreder fra Eremitagen, det berømte kunstmuseum i Sankt Petersborg. Selv en faun sniger sig gennem marken, mens en stjerne, der er faldet ned fra himlen, banker på døren. Alligevel slutter sangen ikke med en flugt eller en løsning. Fortælleren venter på kajen i en stjerneløs nat og siger: „Мы в самом начале“ [vi er helt i begyndelsen]. Det er en morsom og mørk vending: Efter alle de ødelagte ting er rejsen måske først lige startet.