Блукаєш betyder 'du vandrer' eller 'du strejfer omkring'. Det er et mere poetisk og mindre almindeligt ord end blot at sige 'du går'.
I sangen bruges det til at beskrive en elsket, der er faret vild eller er på en rejse, men som til sidst vil finde vej tilbage. Linjen "Знаю, блукаєш та знайдеш" (Jeg ved, du vandrer, men du vil finde) giver en følelse af håb og skæbne, hvilket gør ordet meget stemningsfuldt.
I denne ukrainske sang følger vi svaner, der bliver drevet ned til Donau-floden: “Пожену я лебеді / До Дунаю до води” [Jeg driver svanerne ned til Donau, til vandet]. Omkvædet “Ой, доле моя” betyder omtrent “Åh, min skæbne” og lyder som en henvendelse til det liv, sangeren ikke selv kan styre. Svanerne bliver trætte af at svømme, mens øjnene allerede er “наплакалися” [har grædt sig tomme]. Det er et enkelt, stærkt billede på savn.
Sangen sammenligner også den unge kvindes situation med en svanes kamp mod strømmen: “Важко тобі молодій / Без коханого йдучи” [Det er svært for dig som ung at gå videre uden din elskede]. Men til sidst kommer håbet. Den elskede farer vild, finder måske vej, og en stjerne skal føre personen tilbage: “Зоря до мене приведе” [En stjerne vil føre dig til mig]. Og når den elskede kommer, lover sangeren: “І вже не відпущу тебе” [Så vil jeg ikke give slip på dig]. Det er både romantisk og en smule bestemt på den charmerende, dramatiske måde.