Вселенная betyder 'univers'. Det er et storslået og poetisk ord, der sjældent bruges i hverdagssange, hvilket gør det mindeværdigt og interessant.
I sangen bruger Basta ordet til at beskrive sin elskede som sit 'univers', hvilket understreger hendes enorme betydning og den altomfattende natur af hans følelser for hende. Det er en smuk metafor, der løfter sangens romantiske tema til et kosmisk niveau.
I “Моя Вселенная” synger Basta om et forhold, der hverken er kærlighed på tryg grund eller et rent brud. Omkvædet siger: «Ты пол меня, я пол тебя, но мы не целое» [Du er halvdelen af mig, jeg er halvdelen af dig, men vi er ikke hele]. Det er en skarp måde at beskrive to mennesker, som hænger uløseligt sammen, men ikke kan få forholdet til at fungere. De er «не друзья и не враги» [hverken venner eller fjender], og fortælleren kalder sig selv den andens mangel, mens den anden er hans univers. Han beder hende især om ikke at lyve for sig selv. Det gør omkvædet både romantisk og lidt bittert: Hun betyder alt, men de passer stadig ikke sammen.
Versene føles som en afsked, der hele tiden bliver trukket tilbage. «Рублю якоря» [jeg kapper ankrene] er et billede på at slippe forbindelsen, mens «спускаешь на меня собак» [du slipper hundene løs på mig] er et russisk udtryk for at angribe eller give nogen skylden. De skændes, ødelægger og prøver bagefter at reparere, men taler ikke længere i takt: «мы с тобой давно не в унисон» [du og jeg har længe ikke været i harmoni]. Senere bliver sorgen mere filmisk og næsten absurd, med Paris, vinylplader, stærk pu-erh-te og linjen «я не звоню, прыгаю с крыш» [jeg ringer ikke, jeg springer fra tage]. Det lyder som overdrevet dramatik efter et brud, mens han samtidig indrømmer det mest enkle: «Скучаю без тебя, моя Вселенная» [jeg savner dig, mit univers].