Impalcature betyder "stilladser" eller midlertidige konstruktioner, som bruges under byggeri. Det er et billedligt og usædvanligt ord i en sang: Når "impalcature" kollapser, synger Angelina Mango, at kun hendes sande jeg er tilbage, uden beskyttelse eller støtte.
“Aiaiai” føles som en nervøs samtale med sig selv midt i rampelyset. Angelina Mango synger om at få mere kærlighed, men samtidig føle større pres for ikke at fejle: “Più mi date affetto più mi sento di sbagliare qualcosa” [jo mere kærlighed I giver mig, jo mere føler jeg, at jeg må gøre noget forkert]. Hun kan ikke helt kende sig selv længere, og selv ordene ryster, mens hun taler. Den engelske vending “small talk” betyder overfladisk høflig snak, og her siger hun “non ci sto” [det kan jeg ikke være i]. Det er en sjov, men også meget direkte måde at afvise den slags samtale på.
Omkvædet bruger scenen som et billede på hendes usikkerhed: “Mi sembra di essere un fantasma al mio concerto” [jeg føler mig som et spøgelse til min egen koncert]. Hun eksisterer næsten kun, når en anden “lyser” på hende. Hvis stilladset omkring hende kollapser, er der kun hende selv tilbage, og hun beder om ikke at blive dømt. “Dove finisco io, dove inizi tu” [hvor slutter jeg, hvor begynder du] gør grænsen mellem hende og den anden uklar. Til sidst siger hun, at hun oplever ting med “volumi giganti” [gigantisk lydstyrke]. Det forklarer sangens “aiaiai”: et lille udbrud, der bliver ved med at presse sig frem, når følelserne bliver alt for høje.